Henvisninger

For gruppe 1 sikrede skal der foreligge henvisning fra egen læge.
 
Når patientens alment praktiserende læge har vurderet, at der er behov for at henvise patienten til speciallægen, fremsender lægen en elektronisk henvisning. Herefter kan du tage kontakt til klinikken for at bestille en tid.
 
Henvisningen må max. være 6 måneder gammel når du kommer første gang og gælder normalt for max. 8 besøg.
 
Hvis der går mere end 6 måneder mellem hver konsultation, kræves der fornyet henvisning fra egen læge.
 
Hvis det vurderes, at patienten har brug for yderligere konsultationer, skal egen læge anmodes om at forny henvisningen til fortsat behandling.
 
Henvisningen gælder kun for den lidelse, der er påført.
 
Det er vigtigt, at egen læge laver henvisninger på alt det, speciallægen skal vurdere, idet det kun er de ting, speciallægen må tage sig af.

 


 
For gruppe 2 sikrede  kan der foretages direkte aftale uden forudgående henvisning.

 
Medbring venligst sygesikringskort ved hver henvendelse.
Medbring gerne oplysninger om evt. medicin, du tager, eller hvilken creme/salve, du evt. anvender.